Sejlturen i Holland 2018

Igen i år var vi utrolig heldige med vejret. Sol hver dag, nogen gange vind, nogen gange ingen vind, men til gengæld virkelig varmt! Så der blev både arbejdet og slappet af i rigelige mængder,- det var virkelig en hyggelig og lækker tur!

En af de første dage så vi fodbold i Hoorn, et lille sted med store skærme. Vi lå (næsten) tørt i Vadehavet, var på en hurtig shoppetur i Medemblik, sejlede af de smukke kanaler fra Leeuwarden og overnattede en enkel nat på ‘Kaninøen’. På Kaninøen var der mulighed for at bade og sejle i speedbåd. Vi havde en rigtig hyggelig festmiddag og lavede bål, hvor gæster fra venneskibet Beatrice kom forbi. En fantastisk uge, som fløj af sted!