Musik i Skoven 2018

Så er festen skudt igang! Kim bød velkommen i samme sekund solen brød frem. Johnny og Diana gjorde reklame for den store hovedgevinsten som du kan vinde, hvis du gætter antallet af flamingo dutter i krukken, og for alle de mange gaver man kan købe for blot 25kr. Pengene går selvfølgelig til musik næste år.Kuffertbanden fyrer den af på scenen og gæsterne spiser frokost. En lang god dag og aften ligger foran os!

Skovturen 2018

I år var det ‘den hemmelige skovtur’ som ledelsen planlagde og turen gik til Elsass i Charlottenlund. (https://elsassfonden.dk)

Jonstrupvang og Elsass Fonden har indgået et spændende samarbejde, som vi kommer til at høre meget mere til senere. Derfor gav vores besøg rigtig meget mening, da alle vores beboere og dagbrugere nu har været der.

Vi blev budt velkommen af Peder Esben, direktør, og derefter blev vi sendt ud på poster. Der blev både brug for mod, styrke og sammenhold for at klare sig igennem: smagsprøver på øjne, insekter og ædlere dele på lam (!), vandglidebane, svævebane, giga bolde, træklatring, vandballonkast og mere. Derefter blev der serveret den lækreste frokost buffet; hvor blev vi dog forkælet!

Tusind tak for en dejlig dag!